08.08.2022
Her halvandet døgns tid efter hvalpene kom til verden, er det at det begynder at vise sig om alt er som det skal være i hele kuldet.
Jeg har vejet hvalpene lidt mere denne gang end jeg plejer, da jeg allerede i går spottede en hvalp som tyggede mere i patterne end den sugede, dette får mig straks til at tænke "ganespalte". Da jeg så kontrolvejede
i aftes, fandt jeg to mere som havde tabt rigeligt i vækst. Det kan der naturligvis være flere grunde til, og det er egentlig ikke unormalt at hvalpe taber lidt det første døgn. MEN i dette kuld var der 3 hvalpe som tabte rigeligt,
og 6 hvalpe der voksede fint.
Kontrolvejning igen her til morgen viste desværre samme mønster, nemlig tre hvalpe med vægttab, og 6 hvalpe med fin vækst..... ØV...... et nærmere
eftersyn afslørede da også ganespalte i forskellig grad på de 3 med tab. Jeg ved af erfaring at der er 2 muligheder med den slags. Man kan vælge at lade dem dø af sult i løbet af 2-3 dage, eller man kan aflive dem straks.
De 3 hvalpe får selvfølgelig lige mulighed for at vise at jeg tager fejl, og jeg hjælper dem naturligvis også til patterne så meget jeg kan.......hvorfor? jo fordi det gør man jo, selvom man ved at de ikke får noget
ud af det, men når de selv begynder at melde fra, så hjælper jeg dem ud af situationen.
Et par dage efter er det ved at være glemt at der var flere, og glæden ved de 6 sunde hvalpe
kan igen overskygge tabet.
12.08.2022
Så nærmer hvalpene sig en uge gamle, og vokser stærkt. De når at fordoble deres fødselsvægt
når de er 7 dage tror jeg.
Efter den reduktion i kuldet som var nødvendig pga 3 ganespalter, er der nu :
2 sorte tæver
2 gule tæver
1 sort han
1 gul han
Ærgerligt at ikke alle kunne blive, MEN jeg er lykkelig for at det var
fejl ved de 3 hvalpe, som var så utvivlsomme, så der ikke var noget valg. Det havde jo været meget meget værre, hvis det var skjulte fejl som måske først var fundet, når nye familier havde knyttet sig til deres nye
hvalp, og den så måtte aflives. Den situation har jeg prøvet en enkelt gang, og det behøver hverken jeg eller nogen familie prøve igen...... jeg skulle hilse og sige at det er IKKE sjovt for en opdrætter at have en ulykkelig
køber i telefonen efter et halvt år, som fortæller at deres hund må aflives.
Så ja dette her var træls, det rammer kuldets økonomi lidt, men det er ikke gået
ud over andre, så det kan jeg leve med, og så er det sidste punktum sat omkring de 3.
Resten har det GODT og stortrives.