21.01.2022
Der er ro i kassen i dag, Donna er ved godt mod og hvalpene ser fine ud, dog er den lille tæve lidt tvivlsom, da den ikke rigtigt kæmper for livet, den
leder ikke målrettet efter en pat at suge sig fast i, men når den endelig tager fat, så spiser den lidt. Desværre siger erfaringen mig at den slags ikke bliver mange dage gamle, men vi ser hvad den bestemmer sig til.
Jeg mangler lige at få en snak med et par familier som har spurgt på hvalpe, det retter jeg op på lørdag i løbet af dagen.
Der er et par ledige hanhvalpe
at få..... den lille tæve lover jeg ikke væk, før jeg har set at den vil livet.
20.01.2022
kl 21.40..... jo jo damen har
skam respekt +2 tæver på 5 minutter....... eller halvanden tæve skulle jeg måske sige, en på 220 gram og en på 440 gram. Den lille tæve kom baglæns, og sammen med at den var lille har den nok ikke stimuleret
veerne godt nok, og derfor længere undervejs, hvilket igen har spærret vejen for den næste hvalp i køen. Den lille hvalp var lidt svag efter fødselen, men vi må se om ikke den vinder med.
Nu tør jeg godt sige at der er de ønskede hvalpe til dem der er skrevet op.
kl. 21.00
Donna slapper lidt af og nusser om de første 5 hvalpe,
det bliver ikke noget imponerende stort kuld, men der er mindst en mere hvalp der inde, og jeg håber da også der er to. Donna har til nu været rigelig nærig med tævehvalpe, og kun en enkelt er det blevet til...... der skulle MEGET
gerne komme en mere, så jeg slipper for at skulle vælge en køber fra. Jeg ved at der sidder et par stykker og følger med i om der bliver tæve til dem, og jeg bliver vist lige nødt til at have en snak med Donna om leveringen
af en tæve mere.
kl. 21.45 hanhvalp 295 g.
kl. 21.35 tævehvalp 440 g.
kl. 21.30
tævehvalp 220 g.
kl. 19.30 hanhvalp 350 g.
kl. 19.05 hanhvalp 350 g
kl. 18.50
tævehvalp 370 g
kl. 18.15 hanhvalp 380 g
kl. 16.30 kom så den første hvalp, en fin hanhvalp på 390 g.
16.00
Jeg er lige kommet hjem fra job, og Donna er nu i fuld gang med opblokning, hvilket er startet ved middagstid, har jeg fået
at vide. Dette kan tage mange timer endnu, men første hvalp kan også være lige på trapperne........ vi får se, vi er klar 🙂
20.01.2022
05.15
Ingen ændringer i løbet af natten. Alt er normalt, og stille og roligt
19.01.2022
Donna har valgt at holde lidt ekstra på hvalpene denne gang, og for første gang kommer hun til at føde en smule senere end forventet (i dag)....... ganske vist nok kun en enkelt dag senere, men hun plejer altid at føde et
par dage tidligere end forventet så lidt overraskende.
Hendes temperatur nu kl 17.30 er ved at være faldet en hel grad, og det varsler en snarlig fødsel, men der er endnu fuldstændig ro
på hende, og jeg forventer ingen hvalpe før engang i morgen måske tidligt måske sent.
Jeg vil opdatere denne side jævnligt når der er noget at berette.
21.30
Seneste nye er at der ikke er nogen ændring siden sidste skriv, ud over yderligere 0,1 grad temperatur fald. Der vil sikkert begynde at være en del aktivitet , med skraben i bunden af hvalpekassen,
og andre instinktive forberedelser til fødsel fra hen sidst på natten er mit gæt. Næste opdatering her på siden bliver nok i morgen tidlig, inden jeg tager på arbejde, og familien overtager vagten.