Beames hvalpe 2021

07.03.2021

Det blev så datoen i dag, som bliver Beames sidste kulds fødselsdag.
Hun har snydt mig en smule i dag, ved at gå lidt stille med dørene, og der hvor jeg syntes at nu var opblokningen da nok ved at gå rigtigt igang, så kom der pludselig en hvalp smuttende. Så alt det der med at gå pustende, hvileløst omkring og endevende hvalpekassen i totalt kaos over mange timer, ja det sprang vi lige over denne gang, og klokken 15.20 blev den første hvalp født.

Fra nu vil jeg opdatere siden hver gang der er nyt at fortælle. Men for lige at minde om det, så er ventelisten godt fuld, og fordi man ser en hvalp af en bestemt farve og køn er født, så er det altså ikke sikkert at det er ens eget nummer som er udtrukket, men ønskerne er nu rimeligt godt fordelt, så hvis fordelingen på hvalpene også bliver det, så kan de fleste blive glade.

Der er født:

Gul  han      380g  kl. 15.20

Sort han      375g  kl. 16.45

Gul  han      438g  kl. 18.15

Sort tæve    380g  kl. 18.35

Gul  tæve    390g  kl. 18.50

Gul  tæve    390g  kl. 19.40

Sort tæve    440g  kl. 20.25

Sort  han      410g  kl. 21.00

Slut ???       nej, ikke slut

Gul  han      360g kl.  01.00

18.00

Nu må det gerne snart begynde at gå lidt hurtigere, ellers ender det da med at den første hvalp er gammel nok til at flytte hjemmefra, inden den sidste er født.

18.40

Så kom der lidt skred i foretagenet, lad os håbe det fortsætter.

18.50

Dejligt med en lydig tæve...... "mere fart på Beame" sagde jeg kl. 18.00, nu er der kommet 3 hvalpe til på mindre end en time siden da

22.50

Beame ligner en som bestemt mener at hun er færdig for denne gang, det er muligt at hun har ret. Jeg kan ikke mærke flere hvalpe i hende, selvom hun sagtens kunne have indeholdt en eller to mere ud fra hvor tyk hun så ud den seneste uges tid. Der kan også godt gemme sig en hvalp mere der inde , uden at den er til at finde ved at mærke efter uden på maven. Det finder jeg ud af når jeg tæller op i kassen i morgen tidlig.

02.30

Jeg valgte lige at stille vækkeuret til kl 02.30, for at se efter om alt er vel her midt i nat, der ser meget fint ud, og der er da også lige dukket en gul han mere op engang imens jeg har sovet....... det var et godt trick, så jeg prøver igen 😉

Det var vist det

08.03.2021 mor og 9 børn har det godt

08.03.2021

Nu knapt 1 dag gamle har alle det godt, og vi har fået ordnet i kassen, så der er nogenlunde præsentabelt, og samtidig godt at bo der.

Der er mange  som har været skrevet op til hvalp hos os, og der er lidt arbejde med at få tingene til at gå op. Nogen har allerede fået at vide at der er hvalp til dem, andre venter stadig. Jeg er ikke færdig med at dele kuldet ud endnu, og jeg venter på at få at vide hvad der evt. er af overskud i et tilsvarende kuld som fødes hos en anden opdrætter lige nu, der til håber jeg at kunne henvise nogen af dem jeg må skuffe her fra. Der ud over kan nogen vælge at vente videre til et andet kuld her fra, som bliver født i foråret. Det vil nok tage nogle dage inden jeg har været i kontakt med alle.

12.03.2021

Vi melder alt vel her fra Glesborg.

Alle hvalpe vokser fint, og har det godt. Dog var en af de sorte hanner lige lidt til opservation, efter at den efter de første små 2 døgn havde tabt ca 30 gram i forhold til fødselsvægt og da så lidt mistænkelig ud. Han har dog rettet sig igen og ser fin ud, vokser igen som han skal, men er jo lige en smule mindre end de andre, indtil han får indhentet det tabte, han vejer lige nu 460 g, hvor de andre ligger ca mellem 530 og 650 g.

Lidt friske billeder fra i dag her under

12.03.2021
12.03.2021
12.03.2021
12.03.2021
12.03.2021
12.03.2021
12.03.2021
12.03.2021

13.03.2021

Desværre har den sorte hanhvalp som var bagud i et par dage, hvor efter han begyndte at vinde med, nu igen skiftet side og er desværre endt på den forkerte, han har lagt sig ud til siden, og vil forlade kuldet inden for en times tid...... med eller uden hjælp.

Det gør det naturligvis nødvendigt med en lille omrokering blandt  køberne. det er så heldigt at den sidste som fik tildelt en hvalp, nok er den som ser det mest fra en profesionel side, og det vil dermed gøre mindst ondt der, at man må vente lidt længere på en hvalp. Der er allerede givet besked til den køber som måtte give afkald på sin hvalp i denne omgang, så ingen behøver at føle sig usikker når dette læses.

Alle de andre hvalpe stortrives, og de første har nu rundet de 700 gram

16.03.2021

Der er egentlig ikke så meget nyt at berette, alle 8 hvalpe trives og vokser ret ensartet, nu 9 dage gamle har de mere end fordoblet deres fødselsvægt. Det varer ikke så mange dage nu, før de får øjne og bliver lidt mere livlige, som det er nu spiser og sover de det meste af tiden........ og vokser

Total hygge
Total hygge
ret afslappet
ret afslappet
20.03.2021  en hel kasse fuld hygge
20.03.2021 en hel kasse fuld hygge

23.03.2021 Prøvede lige at tilbyde hvalpene lidt opblødt foder i dag, men kun et par stykker syntes det var nødvendigt med andet end mors mælk endnu

06.04.2021 Altså...... det er hundekoldt der ude, og hvis ikke det er fordi der er mad, så kommer vi IKKE

10.04.2021
Lørdags slik
10.04.2021 Lørdags slik
10.04.2021
Første fodersøg i græsset
10.04.2021 Første fodersøg i græsset
10.04.2021
Første fodersøg i græsset
10.04.2021 Første fodersøg i græsset

12.04.2021
I dag var vejret fint til en lille køretur ud i skoven, hvor hvalpene hyggede sig i en halv times tid, imens jeg brugte tiden til at observere den enkelte hvalp i nyt terræn, nye lyde og nye dufte. Især en hvalp som har gemt sig lidt i mængden overraskede en del til den gode side, men også helt generelt er jeg faktisk helt godt tilfreds med hvalpenes nysgerrighed og selvstændighed i helt nyt område.
De næste par eftermiddage har hvalpene gæster, og jeg tænker faktisk at hvis vejret tillader det, vil vi køre ud i naturen igen, og se på hvalpene der

Nyeste kommentarer

20.01 | 20:45

Sådan Donna!

07.06 | 12:24

I menu punktet "kontakt" finder du mail adresse og mobilnummer ,s...

07.06 | 07:44

Hejsa. Hvordan kommer jeg i kontakt med dig? Vil gerne høre til, om du h...

28.09 | 16:40

Jeg glæder mig til lille Fanta kommer til Faxe 😍👍